Er faldskærmsudspring farligt?

Frygt er naturligvis den primære afskrækkende virkning for udførelse af et faldskærmsudspring. Men som Christopher Paoline en gang sagde:

"Without fear there cannot be courage."

Det er jo en ret interessant betragtning. Men lad os dykke ned i et par fakta, så den måske ikke-så-dristige genovervejer.

Ulykker sker sjældent

For det første, jeg vil ikke lyve; ulykker sker i himlen, men de sker også på jorden, hvor der er ca. 10 millioner bilulykker om året.
Ifølge en rapport fra det Amerikanske transportministerium resulterer 40.000 af disse i dødsfald - simpelhen for at gøre noget, som for mange mennesker anses for en nødvendig hverdagsaktivitet. Så kan man spørge sig selv. Er jeg bange for at køre bil eller køre i bil?

Faldskærmsudspring

Faldskærmsudspring statisikker

Sammenlign de tal med statistikkerne med ulykker i faldskærmssporten. Ifølge United States Parachute Association anslås det, at der er 3 millioner faldskærmsudspring om året. Og antallet af fatale ulykker er kun 21 (for 2010). Det er en 0,0007% chance for at blive impliceret i en faldskærmsulykke sammenlignet med en 0,0167% chance for en bilulykke. Sidenhen er sikkerheden selvfølgelig væsentlig forbedret, og ulykkerne forekommer derfor sjældnere og sjældnere.

Faktisk er spørgsmålet ikke hvorvidt faldskærmsudspring er farligt, men snarre hvor sikkert er faldskærmsudspring?

Hvor sikker er faldskærmsudspring?

Måske er den ultimative faktor, der dikterer sikkerheden for udførelse af faldskærmsudspring, selve faldskærmsudspringfaciliteterne! Ikke alle faldskærmscentre er ens. Hver dropzone har sin egen sikkerhedskultur - og du bør selvfølgelig vælge den, der har sikkerhed som højeste prioritet.

Sikkerhed er en prioritet

Vores første prioritet er sikkerhed. Gældende for såvel vores faldskærmsflyver og vedligeholdelsen af denne, vores faldskærmsfaciliteter (landingsområde og afstand), vores faldskærmsudstyr og ikke mindst vores personale.

Vi stiller store sikkerhedskrav til vores instruktører og personale på jorden, der i samspil, skal sikre din sikkerhed bedst muligt. Og sikkerhed går vi ikke på kompromis med. Din oplevelse vil altid være størst der, hvor du føler dig i de sikreste hænder. Så uanset hvor ærgerlig en aflysning på grund af vejret end måtte værre, så er det, det hele værd! Du kan læse mere om en tandemgæsts oplevelse med vores sikkerhed lige her.

Faldskærmsudspring

Du kan være tryg

Du kan altså være tryg, når du skal springe faldskærm - og særligt ved udførelse af et tandemspring. Du springer med en erfaren instruktør, som udover at være godkendt til udførelse af tandemspring, ligeledes har en masse erfaring. Ikke alle kan blive tandeminstruktører, og der stilles store krav til instruktørernes virke. Derudover er tandemskærmene lavet til det specifikke formål, nemlig at være sikre. De er både væsentlig større, ca. 30,5 kvm., hvorimod en almindelig skærm kun er 1/3. Derudover er netop disse skærme ikke lavet for at flyve "hurtigt", men derimod for at sikre din sikkerhed og oplevelse fra oven, hvor der er tid til at nyde udsigten.

Sidder du og genovervejer på stolen af bar spænding? Vi forstår det godt. Hvis vi ikke følte, at faldskærmsudspring var sikkert, så havde vi ikke gjort det til vores levevej. Du kan booke et faldskærmsudspring her.

Har du nogle spørgsmål til sikkerheden eller selve springet, så skal du være yderst velkommen til at kontakte os.

Skydiving
Faldskærmsudspring
Faldskærmsudspringer