Oftest stillede spørgsmål (FAQ)

Læs alt om faldskærmsudspring

Nedenfor finder du vores oftest stillede spørgsmål - FAQ - og svar.

Indholdsfortegnelse

Hvordan booker jeg et faldskærmsudspring?

Det er hurtigt og nemt at booke et faldskærmsudspring hos SkydiveX. Du trykker blot på book her, hvorefter du dirigeres til en bookingside. Vælg din ønskede dato og tid, indtast dine oplysninger og book nu. Du er også altid velkommen til at ringe direkte til os, for at booke et tandemspring. Du finder vores kontaktoplysninger her.

Hvor højt er faldskærmsudspring?

Faldskærmsudspring kan udføres fra mange forskellige højder. Typisk springer man tandemspring fra 3.000 meters højde i Danmark, men man kan også eksempelvis springe 6.000 meters højde. Ved sådanne højder skal man bære ilt i flyvemaskinen, som man tager af inden afhoppet fra flyvemaskinen.

Hvad koster faldskærmsudspring?

Vi tilbyder Danmarks billigste faldskærmsudspring inkl. foto- og video. Et faldskærmsudspring koster kun 2.295 kr. hos SkydiveX inkl. foto- og video til en værdi af 700 kr. 1.500 kr. Hos SkydiveX tilbyder vi mængderabatter ved gruppebookinger fra kun 2.095 kr. inkl. foto- og video. Du får ingen ekstraudgifter eller pludselige omkostninger, når du booker- eller køber et gavekort til et tandemspring hos os.

Er faldskærmsudspring afhængig af vejret?

Vi må nok erkende, at vejret er en væsentlig faktor, når vi skal springe faldskærm. Hvis vejret ikke lever op til vores strenge sikkerhedskrav, så vil vi forsøge at ombooke dit spring. Vi ringer altid til dig 3 timer forinden dit spring, hvis vi har behov for at ombooke dig på grund af vejret. Hvis vi vurdere at vejret er helt håbløst allerede dagen forinden, så hører du fra os der. Det er i vores alles interesse, at vi sammen finder en anden dag, så du kan få dit livs oplevelse - skønt vejrguderne ikke altid er med os!

OBS: Vi ringer tidligst kl. 08.00 alle ugens dage. Har du booket en tid om morgen (f.eks. kl. 09.00), så ringer vi først en time før, hvis vi har behov for at ombooke din tid på grund af vejret.

Der kan være ændringer i løbet af dagen på grund af vejret, og vi forsøger at udmelde informationer hurtigst muligt.

Du kan læse mere om ombooking i vores handelsbetingelser.

Er det sikkert at springe faldskærm?

Det lyder måske banalt, men faldskærmsudspring er ikke så farligt. Skønt faldskærmsudspring er karakteriseret som værende en ekstremsport, så er der flere skader forbundet med andre sportsgrene, herunder skiløb, bjergbestigning, dykning, m.v. Der er dog en række risici forbundet med faldskærmsudspring, men disse er yderst sjældne forekommester og ses ikke ofte i faldskærmsverden. Du kan læse mere omkring sikkerheden vedrørende faldskærmudspring her.

Hos SkydiveX er din sikkerhed vores absolutte første prioritet og vi foretager alle de nødvendige foranstaltninger- og overholder de procedurer der er for, at din sikkerhed er i top. Dette betyder blandt andet, at vi har skærpede krav til vores tandeminstruktører, grejet der springes med samt flyvemaskinen. Vi overholder reglerne for afholdelse af faldskærmsudspring og tager de beslutninger, hvilke anses som nødvendige i den givende situation. Dette gælder blandt andet i forhold til vind og vejr, se nærmere ovenfor vedrørende aflysninger i forhold til vejret.

Kan jeg springe faldskærm med briller eller kontaktlinser?

Ja. Det er intet problem at springe i faldskærm med briller eller kontaktlinser. Du bliver udstyret med et par sikkerhedsbriller, som er særlig designet til, at være over dine briller. Disse kaldes for goggles. Du skal bære goggles uanset om du bære briller, kontaktlinser eller ingenting.

Vi anbefaler ikke, at man springer i faldskærm med solbriller, da det vil afskygge for den flotte udsigt foroven!

Er der nogle fysiske begrænsninger for faldskærmsudspring?

Vores instruktører er vant til at springe med næsten alle type mennesker, uanset handicap. Det gælder blandt andet spastisk lammede, blinde, stomi, progeria osv. Din tandeminstruktør vil tage en dialog med dig forinden springet om forløbet, samt sikre den bedst mulige sikkerhed.

Er der en aldersgrænse for faldskærmsudspring?

Et tandemspring har ingen aldersgrænse. Hos SkydiveX har vi stor erfaring med at springe faldskærm med alle type aldre, såvel unge og ældre. Dog skal du af sikkerhedsmæssige årsager veje mellem 30 - 130 kg.

Hvad skal jeg/vi medbringe?

Dette er altid et vurderingsspørgsmål og afhængig af, hvilken årstid du skal springe faldskærm. Vores erfaring er, at det er en god idé med et par bukser og en "tykkere" trøje i de koldere måneder, hvorimod du kan bære t-shirt og shorts henover sommeren. Flade sko anbefales som det foretrukne fodtøj under et faldskærmsudspring.

Følgende må ikke bæres under et faldskærmsudspring

Må jeg tage tilskuere med?

Absolut. Alle er velkommen på SkydiveX og vi forstår udemærket, at hvis ønsker at tage tilskuer med, så de kan se, hvor sej du er. Dette er en oplevelse, såvel på jorden og i luften. Vi har tilskuerpladser nok til alle, og ønsker tilskuerne noget koldt til halsen imens de venter, eller en bid mad, så tilbyder vi forfriskninger i vores café og bar.

Er der nogle restriktioner for handicappede?

Vi springer faldskærm med næsten alle type mennesker, uanset disses handikap. Dog er det påkrævet, at vi har de nøjagtige oplysninger på, hvilket handicap der er tale om. Dette skal godkendes forinden booking. Men, det er værd at pointere at næsten intet handicap er i vejen for et tandemspring! Vi har erfaring med at springe tandem med spastisk lammende, blinde, folk med amputationer, progeria m.v.
Din tandeminstruktør vil tage en dialog med dig forinden tandemspringet og i visse tilfælde kan vi kræve en lægeerklæring.

Har du spørgsmål til tandemspring med handicap, så kontakt os!

Jeg har et gavekort fra en ekstern partner?

Har du købt et gavekort hos en af vores eksterne partnere, f.eks. duglemmerdetaldrig, så kan du ikke booke direkte igennem vores bookingportal. I stedet for bedes du sende os en mail med ønskede springdato og klokkesæt.

Vi har på nuværende tidspunkt indgået et samarbejde med Østjyllands faldskærmsklub, og har du booket eller købt et gavekort igennem ØFK, bedes du venligst kontakte os.

Kan jeg trække vejret så højt oppe?

Ja, sagtens. Hele vejen igennem dit spring, fra du sidder i flyvemaskinen, er i frit fald og dernæst i åben skærm, så kan du trække vejret ganske normalt. Skulle du mod forventning føle, at du ikke kan trække vejret, så skal du blot prøve at skrige luften ud af dine lunger. Husk det er kun din tandeminstruktør, der kan høre dig skrige i det frie fald.

Hvad hvis jeg er bange for højder?

Vi forstår godt, hvis det kan være afskrækkende at tænke på, at man hopper ud fra en flyvemaskine fra en relativ høj højde. Det er helt normalt at være en smule bange, men frygt ej. Vores hjerner er ikke designet til, at være så højt oppe, hvorfor selve funktionen der faktisk registerer ens skrækfornemmelser ikke aktiveres. Du vil ikke have samme højde fornemmelse, som hvis du sad i en trætop.

Hvornår skal jeg/vi dukke op?

I behøver blot at dukke op til det tidspunkt, hvortil i har booket et tandemspring. Hvis i har booket et tandemspring til kl 14.00, så møder i bare op der - men i er også til enhver tid velkommen til at komme før og få noget at spise og drikke, imens i suger den gode stemning til jer.

Skulle i mod forventning være forsinket, så meld os venligst herom.

Hvilke forsikringsforhold gælder?

Al faldskærmsaktivitet foregår på eget ansvar. Ved udøvelse af tandemspring vil din egen ulykkesforsikring ofte dække dig ved eventuelle opståede skader. Du bør kontakte dit eget forsikringsselskab for nærmere information herom.